| hjem | faghjørnet | Historien bag organisk kemi |

Kemisk industri

Ved hjælp af kundskaber i organisk kemi blev de første syntetiske farvestoffer fremstillet i laboratoriet og derefter fremstillet i store mængder i fabrikker. Organisk kemi blev grundlaget for vigtige industriprocesser. Det første syntetiske farvestof blev lavet af englænderen William Henry Perkin (perkin.html) (1839-1907) i 1856. Det var et såkaldt tjærefarvestof som blev lavet af stenkulstjære. Farvestoffet er violetrødt og farver bomuld direkte. Farvestoffet som blev kaldt mauvein, fik stor udbredelse. Allerede året efter grundlagde Perkin en fabrik i England for produktion af farvestoffer.

Alligevel blev det Tyskland som blev det ledende industriland for produktion af farvestoffer og andre kemiske stoffer. Dette skyldtes et nært samarbejde mellem forskere og forretningsfolk som var optaget af praktiske anvendelser af forskning inden for organisk kemi. I tiden før første verdenskrig producerede Tyskland cirka 75% af verdens forbrug af farvestoffer. Under første verdenskrig måtte England producere farvestoffer til eget forbrug, og englænderne udviklede dermed deres egen industri baseret på forskning i organisk kemi. En række vigtige organiske stoffer blev fremstillet og undersøgt i forskningslaboratorierne i industrien. Denne udvikling er fortsat, og der drives i dag vigtig forsknings- og udviklingsarbejde i organisk kemi ved universiteter, tekniske højskoler og i industrier over hele verden.

 
 
Skolenettet