| hjem | om spillet | Sådan spiller du Molekult

Sådan spiller du Molekult

Princippet i Molekult er at få flest point. Du får point ved at hoppe rundt på en spilleplade med en "atommand" og tage atomer. Du skal samle tilstrækkelig mange atomer og bygge molekyler med dem. Først derefter kan du svare på spørgsmål, og her er der mulighed for at få mange point.

Hvordan fanger man atomer?

  • Du bruger musen til at styre atommanden rundt på spillebrættet. Klik på et atom der er inden for din atommands rækkevidde, så vil han tage det.
  • Du skal tage alle atomerne i dit hjemmeområde før du kan komme ud på hovedpladen.
  • På hovedpladen kan du bevæge dig helt frit. Hopper du ned i en "hjørne-brønd", kommer du op igen diagonalt på modsat side - og kan fortsætte jagten på atomer der.

Hvordan bygger man molekyler?

  • Atomerne du fanger kommer op i "Lageret". Derfra kan du flytte dem til "Fabrikken" (vinduet under Lageret) for at bygge molekyler.
  • Molekylkortene nederst til højre på skærmen bestemmer hvilke molekyler du kan bygge. På kortene står enten en kemisk formel eller navnet på et molekyle.
  • For at bygge et molekyle skal du bruge det rigtige antal atomer af den rigtige slags i Fabrikken. Jo større molekylet er, jo højere pointsum får du for at bygge det.
  • Du bygger et molekyle ved at dobbeltklikke på Molekylkortet. Hvis du i fabrikken har præcis de atomer der kræves for at bygge molekylet på kortet, så får du point. Har du ikke det, mister du muligheden for at bygge molekylet.
  • Du kan bruge musen til at rotere den tredimensionale model af molekylet.

Kvit eller dobbelt?

  • Så snart du har bygget mindst et molekyle, kan du hoppe ned i "brønden" på midten af pladen. Dermed er du inde i "Kvit-eller-dobbelt" hvor du skal svare på flervalgsspørgsmål.
  • Du skal først vælge sværhedsgrad; 1, 2 eller 3: Jo vanskeligere spørgsmål du vælger, jo flere point får du hvis du svarer rigtigt. Én er lettest mens tre er vanskeligst.
  • Spørgsmålene som stilles er tilpasset temaer som er vægtet forskelligt i læseplanerne på forskellige klassetrin i forskellige lande.

For at klare spørgsmålene i spillet, kan det være en god ide at søge på emnerne i Faghjørnet eller andre relevante netsteder.

Chat i Molekult

I Molekult er det muligt at chatte med medspillerne mens spillet foregår. Nederst til venstre under spillebrættet er der et lille tekstvindue som viser kemiinformation ol. undervejs i spillet. Dette felt kan du benytte til at sende små meddelelser til medspillerne. Under tekstvinduet ligger skrivefeltet. Klik i skrivefeltet og skriv din meddelelse. Når du klikker på enter, kommer meddelelsen op i tekstvinduet til alle som deltager i spillet.

 
 
Skolenettet