| hjem | om spillet | Hjælp til detaljerne i spillet

Hjælp til detaljerne i spillet

Hvordan kommer du igang?

Målet med Molekult er at få flest mulige point. Du får point ved at hoppe rundt på et spillebræt med en mikroskopisk "atommand" og fange atomer, bygge molekyler og svare på spørgsmål.

Når du har klikket på "Spil Molekult"-atommanden (eller på Molekult-ikonen på skrivebordet), varer det nogle sekunder at hente grafik etc., hvorpå du ser en introduktions-"film" inden du kommer ind i Tilmeld-match rummet:

I Tilmeld-match rummet skal du logge dig ind og finde nogen at spille sammen med. Et spil kan have to, tre eller fire deltagere. Du kan enten oprette et spil med det faglige indhold og den sværhedsgrad du selv ønsker, eller du kan gå ind i et spil som andre har oprettet.

Hvordan logger jeg ind?

Det første du skal gøre er at logge dig ind med fornavn, efternavn og klasse. Det er valgfrit om du vil bruge et passord eller ej. Efter hvert felt du udfylder, kan du trykke Enter for at komme til næste felt eller klikke på det næste felt med musen. Så snart du er færdig, klikker du på [OK]-knappen - eller afbryder med [Afbryd].

Hvis det er første gang du logger ind, vil du blive bedt om at bekræfte at du vil registrere en ny bruger. Hvis du har logget ind tidligere, behøver du kun skrive passord eller klikke på [OK].

Hvordan oprettes et nyt spil?

Hvis du vil oprette et nyt spil, klikker du først på [Nyt spil]-knappen nede til højre, over Molekylkortene. Der kommer en dialogboks hvor du skal vælge hvilket fagligt indhold du ønsker at benytte. Klikker du på den lille pil til højre for det lyse felt, får du en liste med de forskellige muligheder.

Du skal også bestemme hvor lang tid spillet skal vare samt sværhedsgraden. Sværhedsgraden har kun betydning for tekniske sider ved spillet: Hvor lang tid du får i de forskellige dele af spillet, hvor mange "stier" det er på brættet ol. Denne sværhedsgrad har ingen betydning for hvor vanskelige spørgsmålene i selve spillet er.

Når du er tilfreds med indstillingerne, klikker du på [OK]-knappen. Dermed vil dit spil dukke op i listen over "Ventende spil". Husk at du ikke kan starte spillet før du har fået mindst én anden spiller med. Der kan højest være fire deltagere pr. spil. Når du har fået en eller flere medspillere, kan du klikke på [Klik her for at starte]-knappen og sætte spillet igang. Med mindre spillet allerede er helt optaget, får i en 10 sekunders nedtælling så andre spillere også kan komme med.

Hvordan kommer jeg med på et ventende spil?

Alle ventende spil bliver vist i Tilmeld match-rummet. For at komme med i et ventende spil, skal du klikke på den grønne [Kom med]-knap. Dit kaldenavn bliver vist i et af navnefelterne. Læg mærke til at spillet ikke starter før den som har oprettet spillet, bestemmer sig for at sætte det igang (Ref. "Hvordan starte et nyt spil?").

Hvordan forlade spillet?

Hvis du finder ud af at dette spil ikke er noget for dig, kan du forlade spillet før det er sat i gang ved at klikke på [Afbryd]-knappen.

Hvordan logge ud af/afslutte Molekult?

Hvis du ønsker at logge ud af Molekult, vælger du [Log ud] i menuen øverst til venstre. Dermed kommer du tilbage til indlogningsbilledet.

Hvis du ønsker at afslutte Molekult, vælger du [Afslut] i menuen øverst til venstre. Dermed kommer du tilbage til hjemmesiden/Skrivebordet. Du kan også benytte standard lukkeknappen øverst til højre i vinduet.

Hvordan spiller du Molekult?

Det er først når du er kommet igennem "Tilmeld match" at løjerne begynder. Nu skal du igang med at tage atomer, bygge molekyler og besvare kemispørgsmål.

Tid og pointsum

Til højre på spillebrættet ser du en tidsmåler som viser hvor lang tid der er tilbage før spillet er forbi - vist i minutter.

I hver runde har deltagerne et begrænset antal hop OG begrænset tid før det er næste spillers tur. Du kan imidlertid klikke på [Næste spiller]-knappen og springe din tur over. Du beholder både antal hop og tid til næste runde.

Du får point for at samle atomer, bygge molekyler og ikke mindst for at besvare spørgsmål. Din Pointsum finder du øverst til højre i Pointsumlisten. Hvis pointsummen er grøn, betyder det at du fører! Her finder du også et lille felt som viser hvor mange ekstra hop du har samlet sammen.

Når tiden er gået, vil den spiller som har flest point blive kåret til vinder.

Hvordan tager man atomer og bonuskort?

Der findes seks forskellige atomtyper på spillebrættet: Hydrogen, carbon, oxygen, nitrogen, klor og svovl. Du tager et atom ved at klikke på det. Atommanden hopper så mod atomet og bestråler det med sin energikanon, hvorved det forsvinder fra brættet og sættes ind i dit Lager.

Du skal tage alle atomerne på dit hjemmeområde, før du kan bevæge dig ud på hovedbrættet. På hovedbrættet kan du bevæge dig helt frit. Hopper du ned i en "hjørne-brønd", kommer du op igen diagonalt på modsat side - og kan fortsætte jagten på atomer der.

Du vil lægge mærke til at der af og til dukker små roterende kort op på spillebrættet. Dette er bonuskort som giver dig ekstra hop, længere tid ol. Du tager kortene på samme måde som du tager atomer, men de giver dig ikke ekstra point udover den bonus du får. Bonuskortene lægger sig nederst til højre sammen med Molekylkortene.

Når alle atomerne er taget og alle molekylerne bygget, kommer man til et nyt spillebræt.

Hvordan bygger man molekyler?

Det er Molekylkortene nederst til højre som afgør hvilke molekyler du skal bygge: På kortene står der enten en kemisk formel eller navnet på et molekyle. For at bygge et molekyle behøver du tilstrækkelig mange atomer af den rigtige type i dit Lager.

Du bygger et molekyle ved at flytte det rigtige antal atomer af hver slags fra Lageret til Fabriksfeltet og dobbeltklikke på det Molekylkort du ønsker at bygge. Hvis du har flyttet det rigtige antal atomer af hver slags, bliver molekylet "bygget", og du kan efter en lille eksplosion se en tredimensional kugle-stavmodel af det i Fabriksfeltet. (Du kan bruge musen til at rotere den tredimensionale model af molekylet.) Desuden får du selvfølgelig point for molekylet. Jo større molekylet er, jo højere pointsum får du for at bygge det. Hvis du ikke har det rigtige antal atomer i Fabrikken når du dobbeltklikker på Molekylkortet, vil det bare forsvinde - og du mister chancen for at bygge dette molekyle i dette spil.

Kvit eller dobbelt

Du kommer automatisk til Kvit-eller-dobbelt ved afslutningen af hver runde. Men den bedste måde er imidlertid selv at hoppe ind til midten af brættet. Så snart du har bygget mindst et molekyle, kan du gå til kvit eller dobbelt. For at komme ind, skal du få atommanden til at hoppe en gang rundt på kanten af midterbrønden ved at klikke i denne.

Det første du skal gøre i Kvit-eller-dobbeltvinduet, er at vælge sværhedsgrad på spørgsmålet. Dette gør du ved at vælge et tal øverst på skærmen. Én er lettest, tre er vanskeligst. Du får flere point, jo vanskeligere spørgsmål du svarer rigtig på.

Spørgsmålene fremkommer i en rude over svaralternativerne, og du svarer ved at klikke på bakken som "styrer" det svaralternativ du mener er rigtigt. Hvis du vælger rigtigt svar, blinker det grønt og der kommer en positiv tilbagemeldingslyd. Har du valgt forkert svar, blinker det rødt og du får en negativ lyd. Samtidig blinker det grønt på det rigtige svar.

Men vær også opmærksom på at du har begrænset tid til rådighed i Kvit-eller-dobbelt. Hvis du bruger for lang tid, mister du muligheden for at vinde point.

Chat

Undervejs i spillet kan du chatte med dine medspillere. Nederst til venstre under spillebrættet ser du et lille tekstvindue. Her får du bl.a. små kemioplysninger/information ol. mens spillet foregår. Du kan også benytte dette vindue til at sende meldinger og kommentarer til dine medspillere. Under tekstvinduet ser du et skrivefelt. Klik i skrivefeltet mens du venter på at det skal blive din tur, og skriv din chatmeddelelse. Når du klikker på enter, kommer meldingen op i tekstvinduet til alle som deltager i spillet. Hvis du spiller med folk i andre lande, kan du enten bruge engelsk - eller det lokale sprog hvis du er ekstra sprogkyndig.

 
 
Skolenettet